Hvis du forlader mig.









Hvis du forlader mig
så gør det hurtigt, resolut
og uden falsk medlidenhed.
Forlad mig med et hug
der kapper alle bånd.
Forlad mig i en afgrund
hvorfra man kun kan klatre opad.


( Og dog ?

Man  risikerer jo at blive dernede
og aldrig komme op.
Måske er det alligevel  for hårdt ?

Jeg vil bede dig om noget andet )










Hvis du forlader mig
så gør det blidt og nænsomt
og ikke pludseligt med volsomhed
chokerende og lammende.
Gør det blidt og nænsomt
og helst i små portioner.
Langsomt - så jeg kan vænne mig til tanken.


( Og dog ?

Det er under alle  omstændigheder ubehageligt.
Noget der gør ondt.
Så  hvorfor trække  pinen  ud ?
Ja, hvorfor sætte sig selv i den  situation ?

Nu  har jeg det :)










Forlad mig tidligt
forlad mig i min ungdom
før vi lærer hinanden at kende
ved en fest, hvor vi begge to er.

Lad mig møde en anden end dig
hvis du alligevel vil forlade mig.

Forlad mig i min barndom
en tidlig solskinsmorgen
hvor alle køer er sat på græs
og jeg endnu er en lille dreng
der leger i en sandkasse.









Åh kære

jeg tror jeg dør
hvis du forlader mig.

Tag mig med.

Kan du ikke bare ta' mig med
hvis du forlader mig?

Kristen Bjørnkjær




Tilbage til digte


detdan.dk