Løvetandstid





Nu er det Løvetandstiden -
mælkebøtternes Maj,
med grøfterne gyldne af sol ved sol
i en endeløs mælkevej.



Ven, lad os vandre uendeligt langt
ad den løvetandsluende jord,
hvor den blomstrende vej går usporligt i eet
med himlenes stjerneflor.






Lad os hvile i solens duftende seng
i en Fandens Mælkebøtbar,
lad os die os fulde af evighed
ved nuets flygtige kar.

Piet Hein




Tilbage til digte
Tilbage til digte



detdan.dk