Søren Kierkegaard.
1813 - København
1855
(Tegning af Chr.Kierkegaard)
Dansk Filosof,
cand. theol. og magister.
Han bliver magister i 1840 på en afhandling om "Begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates".
I 1843 udkommer under pseudonymet Victor Eremita hans hovedværk "Enten-eller" og herefter
en strøm af religiøse og filosofiske skrifter: "Frygt og Bæven (1843), "Gjentagelsen" (1843), "Begrebet Angest" (1844) og "Stadier paa Livets Vei" (1845).
Som grundlægger af den eksistentielle tradition indenfor filosofi
er han stadig genstand for forskning verden over.
(kilde : aerenlund)
Alle vil udvikling - ingen vil forandring.
At elske een er for lidt; at elske alle er overfladiskhed.
At skrive en bog er i vore tider det letteste af alt, når man efter skik og brug tager 10 ældre der handler om den samme materie, og derudad sammenskriver den 11te om den samme materie.
De fleste mennesker haste så stærkt efter nydelsen, at de haste den forbi.
Den mand er altid lykkelig i elskov, der får en pige,
som netop er beregnet på at udvikle ham.
Denne ene Pige, den eneste i hele Verden, hun må tilhøre mig, hun må være min. Lad så Gud beholde Himlen, når jeg må beholde hende.
Der er mangen lille jomfru, som i mangel af at være forlovet dog altid ville være et tilfreds med at være ganske nær derved.
Derfor vil just engang ikke blot mine skrifter, men netop hele mit liv, hele maskineriets intrigante hemmelighed, blive studeret og studeret.
Det er det evige i elskoven, at individerne først i dens øjeblik bliver til for hinanden.
Det er ikke blot i komedier, men også i virkeligheden,
vanskeligt at passe på en ung pige.
Det er ikke opgaven: at finde den elskede genstand, men opgaven er: at finde den nu engang givne eller valgte genstand elskelig.
Det er ingen kunst at forføre en pige, men en lykke at finde én,
der er værd at forføre.
Det er nemlig ånd at spørge om to ting:
1) er det, der siges, muligt;
2) kan jeg gøre det.
Men åndløst at spørge om to ting:
1) er det virkeligt,
2) har min nabo, Kristoffersen, gjort det, har han virkelig gjort det?
Det er utroligt, hvad et menneske kan udholde, blot det føler, at der er en
mening med modgangen eller lidelsen.
Det gælder i livet meget om at passe på, når ens stikord kommer.
Det går med menneskene i forhold til hverandre som med de uregelmæssige verber i adskillige sprog: Alle verberne er næsten uregelmæssige.
Det går dem, som det gik hin dværg, der bevogtede en bortført prinsesse i sit slot. En dag tog han sig en middagssøvn. Da han en time efter vågnede op, var hun borte. Hurtigt trækker han sine syvmilestøvler på; med eet skridt er han hende langt forbi.
Det hændte på et teater, at der gik ild i kulisserne. bajads kom for at underrette publikum derom. man troede, at det var en vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Således tænker jeg at verden vil gå til grunde under almindelig jubel af vittige hoveder, der tror at det er en vits.
Det store er ikke at være enten det ene eller det andet - men at være sig selv -
og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil.
En dårlig samvittighed kan dog gøre livet interessant.
En mand kan aldrig være så grusom som en kvinde.
Enten bedrager pigen manden, eller manden pigen.
Et kys kommer ideen nærmere, når en mand kysser en pige,
end når en pige kysser en mand.
For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han,
men dog først og fremmest forstå det, han forstår.
Forstandighed: Thi det gjelder bestandigt, at ethvert Menneske kun fatter hvad han har brug for.
Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke.
Ingen spørger én, når man vil ind, ingen når man vil ud.
Ingen vender tilbage fra de døde, ingen er gået uden grædende ind i verden. Ingen spørger én, når man vil ind, ingen når man vil ud.
Intet er så hårdt, som at være geni i en købstad.
Kvindens væsen er en hengivelse, hvis form er modstand.
Lediggang som sådan er ingenlunde roden til alt ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt liv, når man ikke keder sig.
Livet er blevet mig en besk drik,
og dog skal den indtages som dråber, langsomt tællende.
Livet kan kun forstås baglæns, men det må leves forlæns.
Manden frier, kvinden vælger.
Man føler dog ret, hvor meget man savner, når man ikke kan tale et sprog som sit modersmål - alle mellemtoner.
Man må begrænse sig, det er betingelsen for al nydelse.
Man skal stå inde for sine tilbøjeligheder, holdninger og meninger, fortrin og fejl, og ikke lade de andre vælge for sig og afgøre, om ens liv skal lykkes eller mislykkes. Man skal blive sit eget livs ansvarshavende Redaktør.
Menneskene synes ikke at have modtaget sproget for at kunne skjule tankerne, men for at kunne skjule, at de ingen tanker har.
Mennesket vil hellere lide, end tilstå, at det har uret.
Min gode vismand! Gak til myren og bliv viis,
og lær af en pige at få tiden til at gå; thi deri er hun en sand virtuos.
Når der ikke er kamp i elskoven, er denne ophørt.
Når en pige først har hengivet sig aldeles, så er det hele forbi.
Tegning af H.P.Hansen
Ofte har jeg siddet ved et lille rindende vand.
Det er altid det samme, den samme melodi,
det samme grønne på bunden,
der bøjer sig under dets rolige bølge,
de samme smådyr, der bevæger sig dernede,
en lille fisk, der smutter ind under blomsternes skjul,
den breder sin finne ud mod strømmen,
den skjuler sig under en sten.
Hvor ensformigt, og dog hvor rigt på forandring!
Således er det ægteskabelige husliv, stille, beskedent,
nynnende, har ikke mange changements,
og dog er det som hint vand melodi.
Smerten, der følger med tilståelsen, vil være som et bittert lægemiddel,
der vil helbrede.
Som brud er kvinden skønnere end som ung pige,
som moder skønnere end som brud;
som hustru og som moder er hun et godt ord på rette sted,
og med tiden bliver hun skønnere.
Som den glade søger glæden, deltager i den, om end det, der glæder ham nærmest, er den glæde, der bor i ham selv, således søger den sørgende sorgen.
Søvn, søvn, forfærdelige opfindelse, forfærdelige nødvendighed,
du eneste magt som jeg frygter.
Uden lidenskab ingen digter, og uden lidenskab ingen poesi.
Tilbage
detdan.dk