Jacob Paludan

1896 - 1975

Dansk Forfatter

At ville indføre alkoholforbud i det 20. århundrede er en omtrent ligeså pervers ide,
som hvis et hospital ville afskaffe bedøvelsen.

Damen man møder bliver roman, damen man strejfer bliver poesi,
damen der udebliver, bliver filosof.

Den står fast, som har en avis i ryggen.

En del af de mennesker, vi møder, når vi er meget unge, er halvguder.
Senere møder man på sin højde udmærkede personer.

Hvad der begynder som skrivekløe, kan ende med skrivekrampe.

Hvad livet amputerer fra os, vokser ud igen som religion.

Ingen der skrev, fik det hele sagt, ingen der læste, fik det hele med.

Man bør ikke være urimelig mod hårde forældre.
Uden dem ville vi mangle det halve af verdens romanlitteratur.

Livet skænker os bevidsthed, for at vi skal føle smerten, døden tager den,
for at vi ikke skal nyde dens ophør.

Man bliver irriteret på folk, der spiller overlegne, og virkelig sur på dem, som er det.

Man sørger kun en eller to gange helt til sit væsens grænser. Det er så barmhjertigt ordnet, at sorgens organ næsten bliver følelsesløst efter de første, hårde hammerslag.

Når man siger om en kunstner, at han er alvorligt arbejdende,
mener man i reglen, at det ikke er gået ham videre godt.

På de store sproglige dybder går de store tanketorsk.

Sendrægtige folk opdager først sent i livet, at alt det, de troede kun var forløbere og forriddere, i virkeligheden var selve optoget.

Så anstrengende er livet nu heller ikke,
at det behøvede at ende med en evig hvile.

Tidens passage er netop så langsom eller så hurtig, at hver gang man er lige ved at finde sig til rette i et aldersafsnit, lyder reveillen.




Tilbage

detdan.dk