Ligge og lægge.





Mon en høne ligger eller lægger, som den har redt ?



Det kræver kun et lille sprogøre at ramme rigtigt,
når det handler om ligger / lægger i skriftsproget.


Du skal faktisk blot vide, at :

Ligger bøjes lå i datid. 

Lægger bøjes lagde i datid. 

Nogle vil nok nikke genkendende til følgende lille historie, som de har hørt i en eller anden version :

»I går da jeg gik i seng,« sagde manden, »da lå jeg min tegnebog på natbordet...«
»Nej, nej, det hedder jeg lagde min tegnebog...«

»Ja, ja, så siger vi det.
Altså: Jeg lagde min tegnebog på natbordet, men i morges, da jeg vågnede, lagde den der ikke mere!«

»Nej, det hedder: så lå den der ikke mere !«

»Hvad er det nu for noget sludder? Hedder det lagde om aftenen og lå om morgenen??«

Lidt grammatik.


At lægge, lægger, lagde, har lagt er et transitivt verbum.
Det vil sige, at det kan sættes i passiv (lideform), og det kan tage objekt (genstandsled), når det står i aktiv.

Med objekt : Jeg lægger nøglen under måtten.

Passiv : Nøglen lægges under måtten, hvis der ingen er hjemme.


At ligge, ligger, lå, har ligget er et intransitivt verbum.
Det kan ikke sættes i passiv, og det kan ikke tage objekt.

Den lille historie handler om en mand, der sammenblander de to ord, men han gør det på en måde,
så vi alle kan høre, at det er forkert.

Dansk udtaleudvikling.

Det kan konstateres, at især yngre mennesker har fået en udtale, hvor de udtaler ligge og lægge ens: ['lege].

Jeg protesterer konsekvent, når en af mine unge venner siger:
»Du kan ligge besked på min telefonsvarer.«

- Han ville derimod ikke finde på at sige,
at nogen havde ligget besked på hans telefonsvarer; her hedder det klart nok lagt.


Selv om det havde været en lækkerbisken for en indbrudstyv,
fandt jeg ikke desto mindre en seddel åbenlyst sat op på
underboens dør med en anmodning om at ligge nøglen under måtten.

Denne seddel beviser, at når man ikke skelner mellem de to ord lægge og ligge i udtalen,
så påvirker det også skriftsproget.

Selv om det gør mig ondt at skulle konstatere det,
så vil mine belæringer intet hjælpe.

Det er at forudse, at lægge og ligge fremover begge vil hedde ligge i infinitiv og præsens,
men de andre former vil fortsat være forskellige (lagde/lå, lagt/ligget), men hvor længe?

Ser vi på sproghistorien, er det tidligere sket, at fejl udviklede sig til at blive korrekt sprog.










Tilbage til Sjove

detdan.dk